Jeg maler rummet mellem sind, sansning og krop.
Med lag på lag af akryl, farver og ledsagende digte undersøger jeg den skrøbelige grænse mellem tanke og sansning.
Hvert værk er både anatomi og følelse – et fragment af en krop, et øjeblik af en fornemmelse, eller en hel form fanget i balance.
Min kunst udspringer af min egen rejse væk fra det konstante støjende maskineri i mit hoved, hen mod et liv, der leves mere fuldt i kroppen. Et visuelt kort for andre, der søger det samme nærvær.
Jeg er samtidskunstner, der arbejder i grænselandet mellem sind og krop.
Med teksturerede penselstrøg, lag af farver og en sammensmeltning af det visuelle og skrevne, bevæger min kunst sig i spændingsfeltet mellem tanke og følelse – mellem det indre og det sansede.
introducerer
HUMAN
Det meste af mit liv har jeg levet i mit eget hoved.
Tankerne løb hurtigere end dagene, og kroppen blev et stille stativ, der bar sindets uro.
Først da støjen blev for høj, forstod jeg, at jeg måtte finde vejen tilbage – ikke i ord, men i nærvær.
Isolationen er begyndelsen. Her er kroppen stykker og fragmenter, indespærret af sindets greb. Et øje, en rygsøjle, et hjerte – hver del isoleret, uden berøring.
Bevidstgørelsen er bruddet. Farver, teksturer, dufte og lyde begynder at sive ind. Kroppen mærker igen, og bevægelse tager pladsen fra stilstanden.
Sammenføringen er målet. Her står krop og sind som helhed – ikke uden mørke, men med en ro, hvor begge taler samme sprog.
HUMAN er mit kort over den rejse.
Mit forsøg på at male vejen tilbage til mig selv – og måske for den, der også har glemt, hvordan det føles at være til.
ACT I. Isolationen
I Isolationen arbejder jeg med at skildre de øjeblikke, hvor kroppen føles frakoblet fra sindet.
Det visuelle udtryk er reduceret til fragmenter – et øje, en rygsøjle, et hjerte – som er beskåret, indrammet eller på anden måde holdt fast.
Formålet er at vise den spænding og begrænsning, der opstår, når vi lever for meget i hovedet og for lidt i kroppen.
Her er der ikke plads til sanseindtryk – det handler om kontrol, indespærring og det at være fanget i sine egne tanker.
Isolationen sætter rammen for rejsen og gør kontrasten til de næste akter tydeligere.
ACT II. Bevidstgørelsen
I Bevidstgørelsen begynder kroppen at vågne og genetablere forbindelsen til sanserne.
Her arbejder jeg med motiver og farver, der giver en fornemmelse af bevægelse, tekstur, lys og lyd.
Det er stadiet, hvor berøringen mærkes igen, hvor blikket begynder at søge udad, og hvor man opdager, at verden stadig er til stede omkring én.
I denne del af serien er målet at vise overgangen fra indelukkethed til åbning – fra et lukket kredsløb af tanker til en udveksling mellem sind og krop.
Bevidstgørelsen handler om at forstå, at vi kan vælge at mærke – også selvom det kræver mod.
ACT III. Sammenføringen
Sammenføringen er punktet, hvor krop og sind ikke længere kæmper om pladsen.
I stedet eksisterer de side om side, som dele af den samme helhed.
De visuelle motiver er hele kroppe eller ansigter, ofte i balancerede kompositioner, der rummer både lys og mørke.
Denne akt repræsenterer en form for harmoni – ikke fordi alt er perfekt, men fordi modsætningerne kan rummes.
Sammenføringen er ikke en slutning, men et stabilt sted at blive.
Her forenes oplevelsen af at være i kroppen med evnen til at tænke og reflektere, uden at den ene del overtager den anden.
